På generalforsamlingen den 25. marts 2010 blev det vedtaget at ændre vedtægterne for Carlsberg A/S, så selskabet nu kan gøre brug af elektronisk kommunikation med sine aktionærer.

Brug af elektronisk kommunikation gør det muligt for Carlsberg A/S hurtigt og effektivt at indkalde til generalforsamling, udsende regnskabsmeddelelser samt informere om væsentlige forhold.

Samtidig er det skånsomt for miljøet, da der ikke skal trykkes information og udsendes breve, ligesom omkostninger til tryk og porto reduceres.

For at kunne sende information til dig elektronisk har vi brug for din
e-mail-adresse.

Carlsberg anvender InvestorPortalen, som drives af VP Investor Services. Systemet tilbyder en høj grad af sikkerhed for dig som bruger og modtager af elektronisk kommunikation fra os.

Du skal være navnenoteret aktionær for at kunne registrere din e-mail-adresse på InvestorPortalen. Er du ikke navnenoteret, opfordrer vi dig til at lade dine aktier navnenotere. Det gør du ved at kontakte din depotbank.


Sådan registrerer du din e-mail-adresse:


• Gå til InvestorPortalen

• Log på med NemID eller med VP-ID

• Har du ikke en VP-ID, så klik på 'Ny bruger/Ny aktiveringskode' og følg vejledningen.

• Når du er logget på kan du vælge, hvilke informationer, du ønsker at modtage pr. mail eller pr. brev under 'Min profil'

• Du kan til enhver tid ændre din e-mail-adresse i InvestorPortalen.